Dansk

På danskstudiet får du nemlig en kernefaglighed inden for litteratur, medier og sprog – både i et nutidigt og et historisk perspektiv. Samtidig har du mulighed for at dykke ned i de områder, du synes, er allermest spændende. Det kan være analyse af samtaler fra din yndlingspodcast, influenceres selvfremstilling på sociale medier eller et litterært blik på klimaforandringer.

Da uddannelsen i dansk favner bredt, har du mulighed for at skabe dit eget faglige fokus og dermed din egen unikke uddannelse, hvor omdrejningspunktet er at være sprogekspert, en stærk formidler og have viden på højt niveau inden for litteratur og medier.